Skolens Profil

Folkeskolereformens overordnede formål er at gøre eleverne så dygtige, som de kan blive. De nye
tiltag i reformen er bl.a. fokus på faglig fordybelse, understøttende undervisning samt motion og
bevægelse. I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med disse begreber på Sorø
Borgerskole for netop at sikre den bedste faglige, personlige og sociale udvikling hos eleverne.
Ugens 4 første dage.

Vi har valgt at lave 4 skoledage med en traditionel struktur - fast skema og genkendelighed uge efter
uge. Vi prioriterer dobbeltlektioner for at undgå for mange fag/lærer-skift på en dag og dermed sikre
ro og fordybelse. Denne struktur er alle, elever, forældre og lærere, fortrolige med. Strukturen giver
mulighed for den daglige færdighedstræning som også er nødvendig for læring. Det kan f.eks. være
læsetræning hver dag, træning af regnearter, glosetræning og ordforråd. I 4.-9. klasse har vi to
ugentlige læsebånd, hvor der fokuseres på at styrke elevernes læseniveau.

Flexdag
Den 5. dag om ugen laver vi fleksibelt skema- vores flexdag.
Fra skoleårets start bliver der lavet en plan over hvilke temaer og fag, der arbejdes med på de
forskellige årgange.
Flexdagen giver større mulighed for faglig fordybelse, varierede undervisningsformer,
anvendelsesorienteret undervisning og niveaudeling. Det meste af den understøttende undervisning
er samlet på flexdage.
Der arbejdes ofte på tværs af årgangen på flexdage og vores faglige vejledere er i perioder med i
klasserne og kan bidrage med ekstra viden og indfaldsvinkler til et fagligt emne.
Flexdagen kan bruges til kursusforløb, hvor faglig udvikling er i fokus. Eleverne kan deles efter
interesser eller niveau. Der er som regel fokus på det samme fag/tværfaglige tema i 2-4 uger i træk.
Flexdagen skaber mulighed for at komme ud-af-huset og lade sig inspirere af det omgivende
samfund.
Flexdagens struktur skaber også gode rammer for at arbejde med mindre fagfaglige temaer, men
ikke mindre vigtige temaer i forbindelse med målet om at skabe den bedste skole for eleverne. Det
kan være trivselsarbejde, film og medier, kunst og kultur, arbejdet med klassens sociale liv. Kort
sagt- alt der er nødvendigt for at kitte eleverne sammen og skabe gode relationer.
Typisk vil det for indskolingen være den samme lærer, der har klassen hele dagen, for mellemtrin og
udskolingen er dagen oftest delt i to.

Motion og bevægelse
Bevægelse og fysisk aktivitet er for os også med til at skabe en god skole. Vi har valgt at give alle
klasser fra 7.-9.klasse 3 ugentlige idrætstimer. De 2 ligger som traditionelt idræt, den sidste lektion
bliver lagt på flexdage. Dermed har eleverne ca. 1 gang om måneden en halv flexdag med idræt. Det
åbner muligheden for at afprøve nye sider af idrætten, besøge en sportsklub, lave idræt i naturen,
komme søen rundt og lære teori.
Idræt er blevet et prøvefag, og vi har god erfaring med at have eleverne oppe i faget. Vi afholder
terminsprøve i idræt for 9.klasserne et par fredage i december.
Tre dage om ugen vi en ½ times motion og bevægelse på skemaet i 4. 9. klasse. Det kan være
indlagt som led i den faglige undervisning, fx stjerneløb hvor du skal finde og svare på faglige
spørgsmål, eller som led i arbejdet med klassens trivsel fx gamle lege eller aktiviteter, hvor man er

afhængige af hinanden. Det kan også være, at eleverne spiller et boldspil eller sjipper. Men ilt til
hjernen kommer der og et dejligt break fra de mere boglige fag.
Fra 0.-3. klasse arbejder pædagogerne med bevægelse og trivsel i den understøttende
undervisning.

2-lærer-ordning:
Hver klasse har ca. 3 lektioner om ugen, hvor der er to lærere tilstede i klassen samtidig. Hermed er
der mulighed for at arbejde mere målrettet med den enkelte elevs faglige udvikling. I denne
forbindelse prioriterer vi fagene dansk og matematik højest.

Rammer for lektier:
Læsning er en færdighed, som skal benyttes og trænes i alle fag. Et godt læseniveau er derfor
væsentligt for jeres barns skolegang. Vi mener, at alle elever skal læse hjemme hver dag i 20
minutter.
Hvis eleverne skal lave lektier hjemme (ud over den daglige læsning), så skal det være indenfor
følgende rammer:
Lektierne skal hjælpe eleverne til at reflektere over den læring, de har opnået i skolen – og dermed
ikke lektier som forudsættes læst/løst for, at den efterfølgende undervisning vil kunne gennemføres.
Små-opgaver som involverer familien positivt. Det kunne f.eks. være en beskrivelse af stamtræ eller
aflæsning af elmåler.

Personale og forældre har lavet en særlig aftale om lektier i forbindelse med faglig træning.
Færdiggørelse af opgaver/projekter/romanlæsning, som eleverne har haft en passende tidsramme i
skolen til at løse. I denne forbindelse er det stadigt vigtigt eleverne skal have den fornødne viden,
færdigheder og kompetencer til at kunne løse de stillede opgaver.
Lektier til særligt motiverede elever, som ønsker at yde en ekstra indsats.